Bejerholm bæk indviet. Klik på foto

Haderslev Kommune er forpligtet til at vedligeholde alle kommunens offentlige vandløb. Før løb bækken i skoven bag Halk Kirke i rør, men fordi de var svære at vedligeholde, valgte kommunen at genåbne bækken, med b.la. tilladelse fra Halk-Grarup menighedsråd. Arbejdet er nu udført. Afvandingen bliver selvfølgelig forbedret. Kommunen vurderer også en betragtelig miljømæssig forbedring, på sigt vil fisk kunne vandre højere op i vandløbet, og vandløbsplanter vil kunne etablere sig. Kommunen har allerede set isfugl ved den genåbnede bæk.

Tirsdag d. 23. oktober var en lille skare mødt op for at indvie bækken. Lokalpolitiker Benny Bonde holdt den officielle åbningstale, og vandløbsmedarbejder Nadja Dall fortalte om arbejdet med at fjerne rørene og bagrunden for arbejdet. Hun ville gerne have haft bækkens breder mindre stejle, men det blev de for at bevare så mange af skovens træer som muligt, og der skulle have været flyttet betydeligt meget større mængder jord. Efter indvielsen var der kaffe og man kunne vandre langs bækken og få svar på de spørgsmål man måtte have.

Her et link til JydskeVestkystens indslag om bækken.