Musikforedrag Øsby Kirke ons. d. 20. marts kl. 19.30. Klik på foto

 

Musikforedrag om Kim og kristendommen. Øsby Kirke d. 20. marts kl. 19.30. Entré 35 kr.

Musikforedrag om Kim Larsen og kristendommen. I den triste anledning af nationalskjaldens bortgang byder Øsby Kirke onsdag den 20. marts kl. 19.30 ind til en ganske særlig oplevelse! Nemlig musikforedraget ”Kim og kristendommen” ved sangerinde Trine Lunau og valgmenighedspræst i Ryslinge Malene Aastrup. Det bliver en times tour de force gennem kendte og mindre kendte sange med fokus på det kristne i Kim Larsens poetiske univers. Blandt andet ”Masser af succes”, ”Joanna” og ”Langebro”. Kim Larsen var ikke en kristen musiker, men hans tekster er fulde af kristendom. Som tidligere biskop Jan Lindhardt har udtrykt det; ridser vi lidt i lakken hos danskerne, så træder kristendommen frem. Kim Larsen tilhørte ’68-oprøret, men han var opdraget i en kristen tradition, gik på Askov Højskole og blev uddannet skolelærer i en tid, hvor det kristne hørte naturligt med. En aften med masser af musik med lejlighed til at synge med undervejs. Sangene bliver sunget og spillet af Trine Lunau og teksterne udlagt af Malene Aastrup. I Kim Larsens ånd byder vi på en kold Odense-pilsner på aftenen. Smøgerne erstatter vi med chips; det må så blive Kims chips… Entré: 35 kr.