Påske i Halk-Grarup og Vilstrup pastorat. Klik på foto

 

 

Skærtorsdag den 24. marts.

Kl. 19. i Vilstrup Kirke gudstjeneste med påskemåltid. Kom og oplev en anderledes skærtorsdagsgudstjeneste. Vi vil sidde ved borde i kirken og spise et lille måltid sammen.

Langfredag den 25. marts.

kl. 10.30 i Halk Kirke liturgisk gudstjeneste. De levende lys er slukket. Alteret er rømmet. I læsning, salmer og musik bevæger vi os ind i passionens rum. Vi skal høre lidelseshistorien ifølge evangelisten Matthæus og synge nogen af de salmer, der hører lidelseshistorien til.

Se gudstjenestens forløb her

Påskedag den 27. marts.

Kl. 9.30 i Grarup Kirke og kl. 11.00 i Vilstrup Kirke påskehøjmesse. Lad os sammen fejre Jesu opstandelse med levende lys, påskeliljer, trompetmusik og festlige salmer.

2. påskedag den 28. marts kl. 14.00, er der fælles provstigudstjeneste i Haderslev Domkirke.