Kirkerne i tiden med restriktioner. Rev. 8/1. Klik på foto.

08.01.21
Kirkerne holder gudstjenester og pastoratet følger de foreløbige anvisninger fra biskoppen over Haderslev Stift og Kirkeministeriet.

Gudstjenester og kirkelige handlinger herunder også begravelser og bisættelser må højst vare 30 minutter. Der må ikke være fællessang, derfor er der kun musik og sang ved organist og kirkesanger. De skal gennemføres med overholdelse af de skærpede retningslinjer om areal- og afstandskrav, god hygiejne og mundbind. 

Indtil d. 07.02.21 gælder følgende retningslinjer ved gudstjenester og kirkelige handlinger:

Gudstjenesterne må maks. vare 30 min. Vi må ikke have fællessang, og der er nye afstandskrav. 7,5 kvm pr. person:

Grarup Kirke 22 deltagere når der ikke synges.

Halk Kirke 36 deltagere når der ikke synges.

Vilstrup Kirke 36 deltagere når der ikke synges.

Menighedsrådsmøderne gennemføres, dog uden offentlighedens deltagelse. Referaterne kan læses fra Vilstrup menighedsråd her, og Halk menighedsråd her.

Torsdag d. 29. oktober trådte krav om mundbind offentlige steder i kraft. Folkekirken er omfattet af kravet, som gælder frem til d. 17. januar 2021.

Man skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når man går ind og ud af kirken, og når man bevæger sig rundt i kirken. Mundbindet må tages af, når man sidder på kirkebænken. Hold god afstand.

Kravet om mundbind gælder heller ikke, når man som led i en kirkelig handling kortvarigt rejser sig op for derefter at sætte sig ned igen på samme plads. Præst, organist, kirkesanger er ikke omfattet af kravet.

Børn under 12 år er undtaget kravet om mundbind i folkekirken.

Sognepræst Lars-Peter Melchiorsen vil fortsat være til rådighed efter nærmere aftale på 20138954 eller mail lpm@km.dk. På grund af den særlige situation er der tilknyttet ekstra præster til ”Sjælesorg på nettet” (se www.sjaelesorg.nu).

Ved aktiviteter i kirkerne er retningslinjerne for antal deltagere følgende:

Er du, eller nogen du kender ensom og har brug for nogen at snakke med?

Boblberg og Røde Kors har sammen etableret en landsdækkende digital besøgstjeneste til de mange danskere, der er isolerede og karantæneramte.

Et stort antal frivillige samtalevenner sidder klar på www.SnakSammen.dk, hvor man kan få en god samtale om hvad som helst. Tjenesten er for alle, der har brug for nogen at tale med, og målet er, at ingen skal føle sig isoleret. Man kan dele sine bekymringer og erfaringer, og ikke mindst udveksle smil.

Få et digitalt besøg og en god snak – Fællesskabet venter.

Læs mere på www.SnakSammen.dk