Skip to content

Halk-Grarup og Vilstrup pastorat

Menu

Primær menu

  • Forside
  • Nyheder
    • Halk-Grarup-Vilstrup sogne
      • Abonnér på nyhedsbrev
      • Kommende aktiviteter i sognene
  • Set/sket
    • Halk-Grarup sogne
      • Nyhedsarkiv
      • Bliv frivillig sognehjælper
      • Billedserier 2020
      • Billedserier 2019
      • Billedserier 2018
    • Vilstrup sogn
      • Nyhedsarkiv
      • Billedserier 2020
      • Billedserier 2019
      • Billedserier 2018
  • Gudstjenester/Aktiviteter
    • Halk-Grarup-Vilstrup sogne
      • Seneste prædiken
      • Højmessens / gudstjenestens forløb
      • Næste søndags/helligdags tekster
      • Kalender oversigt.
      • Kirkebil
      • Halk-Grarup Sognekor
      • Det glade kor
  • Kirkelige handlinger
    • Halk-Grarup sogne
      • Døbte, konfirmerede, viede og afdøde i sognene.
      • Konfirmander
    • Vilstrup sogn
      • Døbte, konfirmerede, viede og afdøde i sognet.
      • Konfirmation Vilstrup Kirke 2020.
  • Kirkeblade
    • Halk-Grarup sogne
    • Vilstrup sogn
  • Kontakt
    • Halk-Grarup sogne
      • Kontaktoplysninger
      • Hvem er vi ?
      • Referater
      • Fra præsten
        • Samtale
        • Ofte stillede spørgsmål
    • Vilstrup sogn
      • Kontaktoplysninger
      • Hvem er vi ?
      • Nyt fra menighedsrådet
      • Menighedsrådet arbejder
      • Referater Vilstrup sogn
      • Fra præsten
    • Hjemmesideetik
    • Links
  • Kirkerne
    • Halk Kirke
      • Find vej til Halk Kirke
    • Grarup Kirke
      • Find vej til Grarup Kirke
    • Vilstrup Kirke
      • Om Vilstrup Kirke
      • Om kirkegården
      • Billeder af Vilstrup Kirke – set udefra
      • Billeder fra kirkerummet
      • Kirkens inventar
      • Andre billeder
  • Arkiv
    • Halk-Grarup sogne
    • Vilstrup sogn

Nyhedsbrev Halk-Grarup kirker maj.

Nyhedsbrev Halk-Grarup kirker maj.

WP_20160512_08_17_25_Pro

Kære Abonnent

Konfirmationerne er nu vel overstået i Halk og Vilstrup kirker, hjertelig tillykke til konfirmanderne og jeres familier. I Vilstrup var der TV-dækning af TV-Syd. Se programmet her ved at klikke på linket her.

På konfirmationsdagen i Halk var vejret endelig med os alle, første sådan rigtig lune dag i dette forår. Kirken stod blændende hvid efter at graverpersonalet har kalket sydsiden af den.

 

Konfirmation i Halk kirke den 7. maj 2017.

I pragtfuld forårsvejr med strålende solskin og en lun brise holdt vi konfirmation i Halk kirke.

konf. foto Halk

 

Det er fra venstre sognepræst Lars-Peter Melchiorsen, Jeppe Toft Wolf, Hans Boisen Diederichsen og Alexander Mattethat Cardenas Gotthardsen.

Konfirmandtale

Kære konfirmander.

Da jeg for seks år siden begyndte som præst, var min største bekymring for ikke at sige skræk at skulle have konfirmander. Hvordan skulle det dog gå? Jeg kunne jo hverken løbe så hurtigt som dem eller forstå deres musik. Men det gik bedre end frygtet. Og nu ved jeg godt, at jeg gentager mig selv for 6. år i træk (det må man godt, når man har rundet de 60) – men det har været mig en stor fornøjelse at være sammen med jer og konfirmanderne fra Vilstrup. Det kan lyde som en cliché, som en billig bemærkning i en skåltale, eller som om jeg har glemt, hvordan det egentlig var de foregående år – men tro mig: Det er vel ment. Trekvart års samvær er slut. Alexander og Jeppe sammen med konfirmanderne fra Vilstrup og mig, Hans sammen med konfirmander inde i hertug Hans. Vi har været sammen i mange timer – ugentlige samlinger, en formiddags rollespil og en weekend. Så Alexander og Jeppe – jeg vil gerne takke jer og jeres forældre for muligheden for at være sammen med jer. Og Hans – det var dejligt, når du dukkede op til gudstjenester her i Halk, og det er rigtig godt, at du har valgt at blive konfirmeret her i Halk Kirke. For hvert år er jeg bange for, om der nu også vil være konfirmation i Halk kirke næste år.

Men nu er tiden inde til at sige farvel. Ordentligt farvel. Som vi hørte det før i prædikenen, fik Jesus sagt ordentligt farvel til sine disciple. Det er nemlig vigtigt at sige ordentlig farvel! Det lærte jeg som barn, og det samme har sikkert I lært. Vi måtte ikke bare stryge af sted uden at sige farvel. Vi skulle altid sige, hvor vi gik hen, og hvornår vi kom hjem igen. Det skulle vi ikke kun, fordi forældre nu engang skal vide, hvor deres børn er, og hvornår de kan vente dem tilbage igen; nej, det giver jo også dem, som er på vej væk, en vis tryghed. Når man får sagt ordentlig farvel, så er alt i orden, for så er man sikker på, at man ikke kan blive helt væk. Det gælder, når man skal ud ad døren, men det gælder også, når man forsvinder ind i søvnen. Som det er god skik at sige farvel, når man går ud ad døren, er det god skik med et ”god nat” at sige farvel inden man lukker øjnene.

Ja, man kan vel sige, at jo større afskeden er som følge af afstand, varighed eller uigenkaldelighed, jo vigtigere er det at få taget afsked på en god måde. Vi ved bare ikke altid, hvor uigenkaldelig af¬skeden kan blive – derfor gør vi klogt i altid at sige ordentlig farvel og f.eks. ikke køre vrede hjemmefra om morgenen eller gå sure i seng. At få taget ordentlig afsked hænger nemlig sammen med det overhovedet at kunne tage afsked. Det er jo også vigtigt at kunne sige farvel. Og har vi fået sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os, ja så har vi ligesom lov til at leve vores eget liv uden dem – og dog bevare fællesskabet med dem. Det gælder venner, der rejser udenlands; det gælder pårørende, der dør; Og så gælder det børn, der bliver store. Selv om I måske ikke fysisk flytter væk endnu, så gør I det alligevel lidt inde i vores og jeres egne hoveder. Derfor siger vi ordentlig farvel til hinanden med en god fest. En konfirmationsfest.

Det gælder både i hjemmet og i kirken. Vi vil sige ordentligt far-vel. Ikke farvel og pas dig selv, men farvel og på gensyn. I skal i stigende grad til at leve jeres eget liv nu. Begynde at stå på egne ben. Men jeg er sikker på, at uanset hvor jeres ben fører jer hen, så er i altid velkomne, når jeres ben vender hjemad igen. Og det både til jeres barndomshjem og her til kirken.

Så hjerteligt tillykke med dagen til jer og jeres familier. Nu forlader jeg jer – men om et øjeblik mødes vi til et glædeligt gensyn oppe ved alterskranken.

Grarup kirke1

 

Lægmandsgudstjeneste i Grarup kirke

Søndag den 21. maj kl. 10.30 holdes den tredje lægmandsgudstjeneste i Halk-Grarup og Vilstrup pastorat. Det sker i Grarup kirke. Denne gang vil lægmandsgudstjenesten blive varetaget af Dorit Blond Møller og Poul Kristian Møller. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

Gudstjenesteplan for maj:

Dato

Tid

Sted

 

12-05

10.30

Grarup

Store Bededag med efterfølgende kirkekaffe

14-05

 9.00

Halk

 

14-05

10.30

Vilstrup

Med efterfølgende kirkekaffe

21-05

10.30

Grarup

Lægmandsgudstjeneste med efterfølgende kirkekaffe

25-05

10.30

Vilstrup

Kristi Himmelfart med efterfølgende kirkekaffe

28-05

 

 9.00

10.30

Vilstrup

 

Tysk gudstjeneste

28-05

10.30

Halk

Med efterfølgende kirkekaffe

 

Pastoratshøjmesse.

Fælles pinsefejring i Vilstrup pinsedag d. 4. juni.

Menighedsrådene i Halk-Grarup og Vilstrup er blevet enige om at fejre pinse med en fælles pinsehøjmesse. I år sker det i Vilstrup Kirke. Vi begynder med morgenkaffe kl. 9 i Sognehuset – derefter højmesse kl. 10.30.

Grundlovsdagsudflugt 5. juni.

Vi kører fra Halk kirkes parkeringsplads kl. 10 og deltager i provstifriluftsgudstjenesten i Gram Slotspark. Derefter kører vi mod Christiansfeld, hvor vi først spiser middag og får en guidet tur rundt i byen. Husk tilmelding senest d. 28. maj, til Thomas Hansen tlf.: 21 20 19 54.

Christiansfeld[1]

God maj.

Dette indlæg blev postet af admin. Bogmærk permalink'et.

Indlægsnavigation

← Previous Previous post: Nyhedsbrev Halk-Grarup kirker april.
Next → Next post: Nyhedsbrev Halk-Grarup og Vilstrup kirker juni.

Primary Sidebar Widget Area

Kommende begivenheder

Har du brug for en samtale med præsten

Tlf.: 74571195 / 20138954 Mail lpm@km.dk

Konfirmandtilmelding 2020-21. 

Konfirmandtilmelding 2020-21. Klik her

Halk Kirke

Halk Kirke, Halkvej 50, 6100 Haderslev. Mere

Grarup Kirke

Grarup Kirke, Grarupvej 31, 6100 Haderslev. Mere

Vilstrup Kirke

Vilstrup Kirke, Vilstrup kirkevej 14, 6100 Haderslev. Mere
Copyright © 2021 Halk-Grarup og Vilstrup pastorat. All Rights Reserved.
Theme: Catch Box by Catch Themes
Scroll Up
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkHjemmesideetik