Nyhedsbrev Halk-Grarup og Vilstrup pastorat august 2019
Kære Abonnent
Camino-vandrerne findes af og til siddende derinde i kirkerummet for at tage sig tid og ro til tankerne, og i disse hedebølgedage er der endnu en fordel ved at befinde sig bag de tykke kolde kirkemure – de køler.
Hvis du ligeså gerne vil være i kirken når der sker noget, kommer her et overblik over gudstjenester/arrangementer for slutningen af juli, og for august.
På søndag d. 28/8 er der tidlig gudstjeneste i Halk kl. 9 og der er højmesse i Vilstrup kl. 10.30, her er efterfølgende kirkekaffe.
Sommerfrisk koncert med ”Il Suono” i Vilstrup Kirke fredag d. 2. august kl. 19.
Strandkirkegudstjeneste, Kelstrupvej 75, d. 11/8 kl. 14.
Dåbsjubilæum og konfirmandvelkomst
Børn døbt i 2016, med nærmeste pårørende, får overrakt en børnebibel ved dåbsjubilæet, og ved samme lejlighed bliver årets konfirmander præsenteret, og får deres konfirmandbibel. Efterfølgende er menighedsrådene vært ved en reception, hvor alle er velkommen til at deltage. Det foregår i Grarup d. 11/8, i Vilstrup d. 18/8 og i Halk d. 25/8 alle steder kl. 10.30.
Ridderskole for juniorkonfirmander d. 31/8 kl. 9 i Hoptrup Præstegård.
Kom og vær med til at nedkæmpe det onde! Bliv kåret til ridder, lav våben, hør fortællinger, og få serveret dragegylp og vortesaft; hvis det onde bliver nedkæmpet. Ridderskolen er for Hoptrup og Vilstrup sognes juniorkonfirmander i samarbejde med Vilstrup FDF. Husk at tilmelde inden d. 28/8 til Ridderne Plim (Lars-Peter Melchiorsen) sms 20138954 eller Plum (Poul Martin Langdahl) sms 51168656
Kirkeguide
Med etableringen af Camino Haderslev Næs er der kommet et stigende antal besøgende i vore kirker i pastoratet. De større selskaber vil gerne møde en, der kan fortælle om kirken. For det meste gør jeg det selv, men nogle gange er jeg forhindret. Derfor efterlyses kirkeguider til at fortælle om kirken i dit sogn, eller én af de andre kirker i pastoratet. Jeg skal nok sørge for materialet du skal bruge. Henvendelse til sognepræst Lars-Peter Melchiorsen – med SMS på 20138954, eller mail lpm@km.dk
Gudstjenester og arrangementer august.
Salmestafet
Onsdag d. 4/9 kl. 19.00 i Vilstrup Sognehus.
Stafetten er denne gang hos Louise Leerskov og Anette Lorenzen Pedersen. De vælger salmer, som betyder noget for dem, og fortæller om hvorfor. Hvis der ikke er plads i Sognehuset, rykker vi til kirken, sidst kneb det med pladsen. Efter sangen serveres ost og rødvin. Deltagerpris 30 kr. Tilmelding senest tirsdag d. 10/9 til graver Flemming Madsen på 22640553.
Gospelworkshop og gospelgudstjeneste i Vilstrup Kirke 26. og 27 oktober.
I weekenden d. 26 og 27. oktober er kirkerne Halk/Grarup, Øsby/Aarø og Vilstrup endnu engang klar til at byde velkommen til en skøn weekend med dejlig gospelstemning. Arrangementet afholdes i Vilstrup Kirke hvor vi starter lørdag kl. 13.00, og afslutter med gospelgudstjeneste om søndagen kl. 14.00 med præst Lars-Peter Melchiorsen. Kirkerne har denne gang hyret den top professionelle instruktør Claes Wegener, han er en energisk og karismatisk dirigent, sanger, komponist og arrangør med et dedikeret hjerte til gospeltraditionen. Søndagens gudstjeneste er åben for alle og helt gratis. Billetter kan bestilles, her, hvor du også kan tilmelde dig maillisten for nærmere information.
God sommer!
Følg med på pastoratets hjemmeside www.hgvpastorat.dk
Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet ved at henvende dig til webmaster anette.eilers@gmail.com og husk; Halk-Grarup-Vilstrup pastorat overholder retningslinjerne i GPDR, EU’s persondataforordning af 25. maj 2018.