Vilstrup Sognehus. Sogn&Film. Tirs. d. 12. nov. kl. 19. Klik på foto.

Den anden film i sæsonen er den amerikanske film ”Lucky”. Den vises tirsdag den 12. november kl. 19 i Vilstrup Sognehus. Filmen er en åndelig rejse, hvor vi følger den 90-årige kæderygende ateist, Lucky (strålende spillet af Harry Dean Stanton i sin sidste rolle) og alle de andre mærkværdige karakterer, som bor i hans afsidesliggende lille hjemby i den amerikanske ørken. Efter at have overlevet alle sine samtidige venner befinder Lucky sig ved et af livets skel og forsøger at finde sig selv og opnå det uopnåelige: oplysning. En underfundig film om emner som dødelighed, ensomhed, åndelighed og venskab.